Hvad er Desktop as a Service (DaaS)?

Desktop as a Service DaaS er et tilbud om databehandling i clouden, der giver virksomheder mulighed for at levere virtuelle desktops, hostet i clouden, til enhver enhed hvor som helst. DaaS-løsninger forsyner fuldstændige hostede desktops med applikationer og e-mail fra clouden – leveret sikkert via nettet. De er enkle at købe og nemme at administrere, og der er ingen software, som IT skal vedligeholde.

Hvordan virker DaaS?

DaaS tilbydes på abonnement og er skabt til flere brugere. Den infrastruktur, der ligger bag virtuelle desktops (VDI), herunder de virtuelle maskiner, der kører på desktop-operativsystemer, hostes af tredjepartscloududbydere. DaaS-leverandøren streamer derpå de virtuelle desktops til kundens slutbrugerenheder.

DaaS-leverandører administrerer VDI-installationen, såvel som vedligeholdelse, sikkerhed, opgraderinger, backup og lagring. Kunden administrerer applikationer og desktop-billeder. DaaS er et godt valg for organisationer, der ikke ønsker at investere i og administrere deres egne VDI lokalt.

Hvad er forskellen på VDI og DaaS?

DaaS er VDI, men hostet i clouden. Med VDI installerer en organisation virtuelle desktops fra sine egne lokale datacentre. Firmaets egne IT-afdelinger er ansvarlig for installationen af de virtuelle desktops såvel som for indkøb, administration og opgradering af infrastrukturen.

DaaS er i bund og grund det samme, men infrastrukturen er cloudbaseret. Organisationer, der abonnerer på en DaaS-løsning, behøver ikke administrere deres egen hardware.

Hvorfor DaaS?

Medarbejdere forventer at kunne tilgå deres arbejde hvor som helst og på alle enheder. Virksomheder søger en enkel løsning med lave omkostninger til sikker levering af de apps og desktops, som medarbejdere har brug for i deres arbejde. Traditionelle PC-miljøer er bebyrdet med udfordringer med IT-administration, lige fra noget så enkelt som at nulstille personalekoder til noget så svært som at installere sikkerhedsopdateringer, der både påvirker brugernes produktivitet og kræver IT-administratorernes dyrebare tid.

Mens mange kunder går over til at lægge applikationer og desktops i clouden, får den opfattede kompleksitet og økonomiske investering brancher til at se på en forenklet løsning, der fungerer i et miljø med driftsomkostninger.

DaaS kan være en gangbar løsning for kunder, der synes om centralisering og standardisering af VDI, men er tiltrukket af den enkelhed, der er ved at få et professionelt firma til at stå for basal desktopadministration på deres vegne. DaaS tilbyder IT mange fordele ved at forenkle driften og levere Windows desktops and apps sikkert til arbejdsstyrken.

Største fordele ved DaaS:

  • Fleksibilitet: Alle medarbejdere og konsulenter kan tilgå deres applikationer, desktops og data hvor som helst, så deres produktivitet holdes i gang, uanset hvor de arbejder.
  • Skalerbarhed: I kan hurtigt skalere op eller ned alt efter virksomhedens behov, uanset om det er administration, ansættelse af midlertidige medarbejdere i højsæsonen, ledelse af konsulenter (udviklere) eller åbning af filialer.
  • Virksomhedskontinuitet: Når du ikke er afhængig af hardware, kan du være oppe og køre, også i tilfælde af en naturkatastrofe eller andre uforudsete begivenheder.
  • Udgiftsstyring: Betal kun for det, du bruger, gennem månedlige eller årlige abonnementstyper. Desuden begrænses kapitaludgifterne, så du nyder godt af mere forudsigelige driftsomkostninger.
  • Sikkerhed: DaaS udgør et sikkert adgangspunkt for brugere og forenkler processer og arbejdsgange ift. desktop- og app-administration.
Yderligere ressourcer