Hedensted Kommune - Bedst hvad angår både pris og service

Hedensted Kommune er kåret til det bedste sted at bo uden for hovedstadsområdet og én af Danmarks bedste kommuner at drive erhverv i. Herudover er Hedensted Kommune kendetegnet ved at være effektive og dygtige, hvad angår it-anvendelse. Kommunen har således ligget i top siden 2006, hvad angår brugertilfredshed. Kommunen er også visionær i sin måde at tænke it på: Spildvarme fra kommunens datacenter står for 75 pct. af rådhusets varmeforbrug.

Udfordringen: Strukturreform forude

I 2000 søsatte Indenrigsministeriet projektet ”De digitale kommuner”. Projektet var en forberedelse af den kommende kommunesammenlægning. Som led i projektet lagde Hedensted, Tørring-Uldum og Juelsminde deres it-afdelinger sammen.

”I denne proces implementerede vi Citrix XP MetaFrame, så vi kunne håndtere data let og centralt, og så vi på infrastrukturniveau kunne forberede kommunesammenlægningen,” fortæller Kim Rex, serveradministrator i Hedensted Kommune.

Efter sammenlægningen har kommunen indført stadig flere Citrix-produkter, bl.a. XenDesktop, XenServer, XenClient, SharedApp (tidl. Presentation Server) for at etablere en effektiv, centralt styret løsning, der høster fordele af Citrix forskellige virtualiseringsværktøjer.

Mål: Understøtte forretningen optimalt

It-afdelingen består af en it-chef og 11 medarbejdere. Her arbejder man målrettet og ambitiøst med at udvikle kommunens it-løsning og har arbejdet frem mod en løsning, som hører til blandt de mest visionære i Danmark.

”Vi har haft som mål at lave en løsning, der giver muligheder, som understøtter forretningen, og giver brugerne effektive og sikre arbejdsredskaber,” siger Kim Rex.

Løsning: Sikker, gennemtænkt og integreret Enterprise-løsning

Resultatet er en fuldstændig mobil løsning, bygget ovenpå den øvrige Citrix-løsning, så medarbejderne kan arbejde hvor som helst, fordi de kan tilgå data og applikationer alle steder fra og med alle typer devices. Også den mobile løsning er baseret på Citrix-teknologier, nemlig XenMobile og XenClient. Med denne del af løsningen får Hedensted en sikker, gennemtænkt og fuldstændig integreret Enterprise-løsning.

”Vi vil gerne blive ved med at være en erhvervsvenlig kommune. Derfor udnytter vi bl.a. de mobile teknologier til at give medarbejderne i Teknisk Forvaltning mulighed for at tage ud til virksomhederne og lave sagsbehandling sammen med dem, når de er i færd med at lave byggeansøgninger. Hermed bliver sagsgangen meget mere effektiv og hurtig, hvilket er en fordel for både virksomhederne og kommunen,” forklarer Kim Rex.

Kontrol med data – end-to-end

Hedensted har via XenMobile Enterprise en ”sandboxed” løsning. Dvs. en løsning, der gør det muligt at skelne mellem enterprise data, dvs. kommunens data, herunder personfølsomme data, og brugerens data. Dette er muligt på alle former for devices. Hermed er det ufarligt, hvis medarbejderne tager fx tablets med hjem, og at de her bruges af børn.

Herudover bruger kommunen XenMobile som Mobile Device Management-værktøj og kan hermed let ”pushe” apps og services som wifi- og mail-opsætninger ud til brugerne.

”Med vores løsning har kommunen fuldstændig kontrol over data, samtidig med at brugerne oplever, at deres arbejdsredskaber er lette at bruge, så de har ikke behov for at finde på alternative, usikre løsninger som fx brug af Dropbox, hvilket yderligere overflødiggøres af, at vi har Citrix ShareFile,” siger Kim Rex.

I Hedensted har man som mål at være førende inden for Citrix- og Microsoft-løsninger.

Denne ambition har bevirket, at kommunen kører Microsoft Lync som en del af Citrix via tynde klienter. Dette giver en masse fordele i form af brugervenlighed og overblik. Brugerne kan bl.a. foretage opkald via bærbare pc’er, viderestille opkald og se ”presence” på kollegerne via integration til Outlook.

Kommunen kører også et forsøg på sundhedsområdet, idet hjemmehjælperne, der bruger tablets eller smartphones, nogle steder oplever dårlig dækning.

”Her er vi i færd med at teste en løsning bestående af hhv. XenClient og Microsoft AppV, som gør det muligt at køre relevante applikationer offline,” siger Kim Rex.

Herudover bruger Hedensted Kommune NetScaler.

”I øjeblikket bruger vi NetScaler til acces gateway load balancing. Men produktet kan så meget, så senere vil vi udvide anvendelsen.” ”Vi er utrolig glade for, at Citrix har en så sammenhængende produktportefølje, for det har gjort det muligt for os at etablere en sammenhængende, gennemtænkt og sikker løsning, der understøtter vores forretning,” siger Kim Rex.

Et kig fremad

Hvor Citrix har skabt hele den teknologiske basis for mobilitet i Hedensted og en sikker måde at håndtere alle devices på, er man i gang med at forberede en ”full blown” BYOD-tilgang. Man forventer, at der politisk tages beslutning om, at kommunen etablerer en ordning, hvor den enkelte medarbejder får et beløb stillet til rådighed til køb af it-udstyr. Hvis en medarbejder ønsker noget andet end standardudstyr, kan han eller hun betale differencen selv og købe det ønskede udstyr over en medarbejderaftale. Via afskrivning over tid bliver udstyret medarbejderens eget. Så hvis en medarbejder gerne vil have en bestemt pc, Mac eller smartphone, er dette muligt.

”Vi skal lige have beslutningen og de administrative procedurer på plads. Vores Citrix-løsning gør, at det rent teknologisk er meget enkelt at håndtere.”

”Og det er kendetegnende for vores Citrix-løsning: Den er god for it-afdelingen, fordi den er sikker og kræver minimale ressourcer at holde kørende for vores ca. 2.500 brugere. Og for brugerne er den enkel at bruge og giver en masse muligheder,” slutter Kim Rex.

About Citrix

Citrix (NASDAQ:CTXS) is a leader in virtualization, networking and cloud infrastructure to enable new ways for people to work better. Citrix solutions help IT and service providers to build, manage and secure, virtual and mobile workspaces that seamlessly deliver apps, desktops, data and services to anyone, on any device, over any network or cloud. This year Citrix is celebrating 25 years of innovation, making IT simpler and people more productive with mobile workstyles. With annual revenue in 2013 of $2.9 billion, Citrix solutions are in use at more than 330,000 organizations and by over 100 million people globally. Learn more at www.citrix.dk

©2014 Citrix Systems, Inc. All rights reserved. Citrix®, Citrix XenApp®, Citrix XenMobile®, Citrix NetScaler®, Citrix NetScaler Gateway™ and Citrix Receiver™ are trademarks or registered trademarks of Citrix Systems, Inc. and/or one or more of its subsidiaries, and may be registered in the United States Patent and Trademark Office and in other countries. All other trademarks and registered trademarks are property of their respective owners.

I denne proces implementerede vi Citrix XP MetaFrame, så vi kunne håndtere data let og centralt, og så vi på infrastrukturniveau kunne forberede kommunesammen-lægningen
- Kim Rex

serveradministrator

Hedensted Kommune

Branche

Fordele

  • Let kommune-sammenlægning
  • Kontrol over data end-to-end
  • Effektiv, central styring
  • Mobile arbejdspladser
  • Sikker BYOD-løsning
  • Remote administration af devices
  • Brugervenlighed

Citrix Produkter